At finde rytmen

14-dages træthed... Det er vist et fast begreb, og noget de fleste elever oplever, når de kommer herud for at træne... Jeg følte mig godt nok ramt i morges! Så det var en lille kamp at komme gennem dagens guidede første serie praksis med Sharath. Men nu er det weekend. Ingen praksis om lørdagen – og måske jeg også er nød til (!) at springe over søndag pga. babysitting. Peter tog sig en fridag i dag, men det var nu pga. kraftig hovedpine. – Kan man i øvrigt også kalde det ferie at stå op kl. 4 hhv. kl. 5 om morgenen og ile til træning!?...

Vi er ellers ved at finde rytmen herude. Det tog nok en god uges tid. Vi skulle også lige kigge stedet ud og finde ud af, hvor 'man' går hen og gør hvad... Peter er som sagt oppe kl. 4 og til træning kl. 5. Jeg vækker Sixten (eller han vågner selv) lidt i kl. 6 og tager ham med ned til shalaen. Så bytter vi. Peter får bassen med hjem og spiser ham af og leger, mens jeg træner. Kommer jeg i gang omkring kl. 6:30 (hvis der er en ledig plads), er jeg hjemme igen cirka halvni. Så er Sixten typisk i gang med morgenluren. Nogle dage spiser vi morgenmad hjemme, men ofte venter vi til Sixten vågner og går så ud på en af 'morgenmadsmødestederne'. Tina's er bedst! Det er også hyggeligt at snakke med nogle af de andre yogaelever. Hjem igen efter et par timer. Lur og mad (eller omvendt) til Sixten. Måske en udflugt om eftermiddagen. Eller om formiddagen, hvis vi har spist hjemme. Vi kan kun være væk et par timer ad gangen, hvis det skal passe med Sixtens sovetider og spisetider, men det er faktisk også nok 'action' for en dag, når det er så intenst som her! Vi spiser gerne hovedmåltidet midt på eftermiddagen, omkring kl. 15 hvis vi kan nå det. Gerne på Green Leaf eller hos en 'home cooking' husmor. Shaila er god. Skal vi (jeg!) på internettet, tager vi Anu's buffet kl. 17 i stedet. Så skal Sixten måske sove lidt igen og have aftensmad. Vi kravler typisk i seng igen mellem kl. 20 og 21! Vi skal jo tidligt op...

Så det er faktisk meget måltiderne, Sixtens og vores, der er pejlemærker i løbet af dagen. Krydret med basseleg, hviletid og evt. udflugter. Vi har været i 'down town' Mysore nogle gange nu – besøgt markedet, paladset (dog kun udefra), skrædderen. Hver gang ånder vi nærmest lettet op, når vi er tilbage i Gokulam! Der er bare mere af alting i centrum. Mennesker, skidt, dyr i gaderne. Lugten er stærkere. Flere 'hustlere'... Børn der tigger. Rickshaw chauffører, der lige skal prøve at presse prisen op til det dobbelte, fordi vi åbenbart ligner omvandrende pengesedler! Uden held, dog. Vi kender efterhånden prisniveauet godt. Så Gokulam er vel næsten Mysores svar på Hellerup! Bare knapt så rent og flere fritgående dyr i gaderne...

Vi nyder nu også ikke at skulle noget. Bare være. Hygge sammen og lege med Sixten. Med ham føles det som om, vores dage er godt fyldt op. Hele madhalløjet er jo også noget mere kompliceret her, når alt skal skrælles og koges (også drikkevandet) til ham.

Har man ikke en baby med, tror jeg godt, dagene kan føles lidt lange i længden i Mysore! Tidlig træning er det eneste sikre holdepunkt. Så det lader også til, at maden/spisetiderne for de fleste andre er dagens højdepunkter. Da mødes man. Der er begrænset med ting at gøre og se. Måske en håndfuld 'sights'. Men man kan deltage på nogle af de kurser, der udbydes til yogaelever (og andre): Sanskrit, filosofi, massage, madlavning osv. Peter deltog i et yogaanatomikursus i sidste weekend, afholdt af en af de mere fastboende yogaelever (og uddannet rolfer). Det var godt, så holder han det igen, inden vi skal hjem, springer jeg nok på.

Træningsmæssigt er der ikke så meget nyt. Vi laver fortsat bare fuld første serie. Drop backs selv og så med hjælp. Jeg fik hjælp af Guruji for første gang i onsdags. Og en krammer bagefter! :-) Så det er meget stille og roligt. Det bliver interessant at se, om vi må gå videre, den sidste uge vi er i Mysore. Når vi er gennem den første måned med obligatorisk første serie.

Fotos fra markedet i Mysore centrum

Fotos fra Gokulam, Mysore

Fåreflok på tværs


Gokulam Main Road


Nøglemager


Børn i skolegården

"12 years you come"

Guruji mødte Sixten i dag – eller var det omvendt!? Jeg var lidt tidligere afsted og Peter knapt færdig, da jeg kom. Så der var tid til at sidde lidt i forhallen og kigge på de aktive. Og så kom først Guruji og så Sharath og Saraswati ud og dikkedikkede – og Guruji kommenterede smilende, hvornår Bassen kan begynde sin ashtanga yoga praksis (hvis han vil!)...

Familien virker (som de fleste andre indere) meget glade for børn og synes vist, det er dejligt, når eleverne tager børn med herud. Sixten syntes bare, det var en fest med alle de yogamennesker! Ligesom han altid bliver glad, når vi tager ham med over i shalaen derhjemme, vågnede han helt op og smilede og hoppede og fremkaldte smil på mange læber. Også inde på yogamåtterne.

Der er ellers blevet filmet i shalaen de sidste par dage. (Endnu) en dokumentar om Pattabhi Jois. "Eight Limbs" stod der på klaptræet. Så selvom det var mandag og egentlig tid for Mysore praksis i går, blev der guidet både første og anden serie. Der var over 70 elever på guidet første serie kl. 5. Folk overalt. Selv i forhallen. Og yogamåtter ikke bare til kant, men overlappende... Intens stemning. Også i morges virkede det som om, folk gjorde sig lidt mere umage... For mig var den største forskel, at Guruji og Sharath blev i shalaen længere end sædvanligt, så jeg fik lejlighed til at kysse mesterens fødder endnu engang! :-)

Sixten i Mysore

Cirka 14 dage før vi rejste hjemmefra, lærte Sixten at kravle. Så nu holder han sine forældre beskæftiget 24/7!! Han vil rigtig gerne stå op (måske han tager sit første skridt i Mysore?), rejser sig op ad os og ad møblerne – og med vores stengulv må vi konstant være over ham. Madrasserne er også røget på gulvet, så han ikke kravler ud ad sengen og slår sig. Der øver han sig så til gengæld nu i faldeteknik, den seneste nye leg! En anden favorit – ofte ledsaget af høje hvin og grin – er gemmeleg bag puderne med far. :-)

... Peter Høeg skriver et sted i sin nye roman, "Den stille Pige" – som vi fik med fra lufthavnen, at "Børn vågnede klokken halv syv om morgenen direkte til fjerde gear. Fjorten timer senere styrtede de med to hundrede kilometer i timen direkte ned i søvnen, uden at decelerere. Hvis man havde kunnet sætte elektroder på og tappe direkte fra børn, kunne man have tjent en formue." Vi vidste ikke, at det var sådan, før vi fik Bassen. Men det er en faktastisk præcis beskrivelse af realiteterne, lige bortset fra en daglig lur eller to! ...

Ellers er inderne vilde med ham! Folk på gaden skal lige hen og mærke på æblekinderne. Vinker og råber "hallo", når vi kommer gående med ham i rygbærestolen. Og han kigger nysgerrigt igen. Synes vist det er nogle sjove, mørke mennesker. På nær lige ham Mr. Shiva (jf. tidligere)!

Man ser i øvrigt ikke ret mange indiske babyer på gaden. Efter sigende bliver de holdt hjemme, til de er omkring et år. For at de skal undgå onde øjne og for mange rosende/beundrende bemærkninger (fare for at det giver bagslag, hybris!)... Men der er et par andre yogababyer i byen. En lille pige på 6 måneder, som ligger stille (ulig Bassen!) på podiet i yogashalaen og spræller med arme og ben, når mor og far overlapper i træningen. Og en lille asiatisk/amerikansk pige, Isabel, på knapt 2 år. Også på visit med mor og far – for anden gang. Hun er faktisk mindre (slankere!) end Sixten; samme størrelse fødder!

Men altså, Sixten har det rigtig godt her. Og mors og fars fulde opmærksomhed! (Hvordan mon det bliver at komme hjem? Endnu et kedsomhedstraume som efter Koh Samui!?). Øverst et nyt foto – mest til ære for bedsteforældrene! :-)

Gokulam – nu med Bugaboo

Yogashalaens hjemsted. Det lader til at være en rimelig velstående forstad til Mysore. Pæne huse. Ind imellem palmehytter hvor tjenestefolkene bor. Guruji flyttede yogashalaen hertil for ca. tre år siden (fra en anden forstad, Lakshmipuram), og det har vist også givet et løft i økonomien. Mange familier udlejer værelser og tjener således lidt extra. Nogle husmødre har en lille sideforretning med at lave take-away mad til yogaelever (som os). Kokosnøddesælgerne har kronede dage, når vi alle skal ud og have saft af en kokosnød efter praksis (de siges at være særlig gode til rehydrering efter træningen).

Alligevel har bydelen også sin andel af løsgående grise, hunde og de obligatoriske hellige køer i gaden! Og forleden drev to drenge en stor fåreflok lige forbi vores hus.

Trafikalt kommer inderne frem til fods (men de undrer sig stort, når vesterlændinge gør det samme!), på cykler med hjul så store som møllehjul (ligner noget englænderne har efterladt...), på en ladvogn trukket af en ko, i auto-rickshaws (blikdåser på tre hjul), i store hvide taxier (mest for gæster udefra) eller måske i en Suzuki Swift (åbenbart også meget populær herude!) eller lignende mindre privatbil. Regel nummer 1 – og måske den eneste? – er at den der dytter mest og højest kommer først frem!! Glem alt om at holde tilbage! Og husk at de kører i venstre side – i fald man vil kigge sig for (sjældent brugt blandt de lokale!) eller springe for livet!

Og nu er der så kommet et nyt køretøj til byen... Sixtens Bugaboo klapvogn (som vi er rigtig, rigtig glade for at vi besluttede at slæbe med!)... Den vækker virkelig opsigt! Nogle spørger, hvad det er... En "baby rickshaw" skulle vi måske svare? Nogle spørger til prisen. Og Rita, vores værtsfrue, har sågar fortalt sine kolleger på universitetet om køretøjet!

Her er rart, i Gokulam. Måske er det 'Indien Light'? Det er så OK med os. Vil vi have mere 'action' kan vi jo altid tage ind til centrum, hvor der er noget mere livligt. Eller måske vi en dag samler kræfter til en lidt længere tur ud af byen. Der er i hvert fald både nationalparker og tempelbyer i nærheden... Men indtil videre hygger vi os med at hænge ud lokalt med de andre yogafolk (eller bare os selv!). På Anu's, Tina's, Chakra House, Green Leaf, og hvad det ellers hedder alt sammen.

Mysore tid

Vi skulle være 3,5 time foran Danmark. Officielt... Men Mysore kører vist på sin egen tidszone! Alle urene – i yogashalaen, i vores hjem, og efter sigende også i tv – er indstillet, så der er lagt 10 minutter mere på!! Rita, vores værtsfrue, siger det er fordi, inderne ellers altid kommer for sent ("not like you Europeans, you are all on time!"...). Men hjælper det mon, når alle urene er sat forkert?...

Indtryk fra den første uge i yogashalaen

Peter startede praksis i søndags, guidet første serie kl. 5 (morgen!) med Sharath. Om søndagen er der kun en klasse med guidet første serie og en klasse med guidet anden serie – så jeg holdt en sidste fridag, inden det gik løs (en af os skal jo kigge efter Sixten, så vi kan kun træne en ad gangen). Mandag til torsdag er der Mysore praksis for alle niveauer, dvs. træning på egen hånd med gruppen og individuel instruktion og justeringer. Om fredagen er der så igen guidet første serie, to gange (kl. 5 og 6:30), så vi begge kan være med.

Udefra er shalaen lidt af et fort at se på. Med vagt i camouflagetøj (han er nu meget flink og imødekommende!). Og knust glas på toppen af muren, så ingen fristes til at springe over for at lede efter de mange dejlige rupees, der går gennem seddeltælleren på kontoret hver dag!... Indenfor porten, op ad trappen, står der sko i lange baner. Derfra kommer man ind i en lille forhal, hvor man venter, til man bliver kaldt ind i salen.

Peter fik egentlig mødetid kl. 5:30, men fandt ud af at der var en enkelt ledig plads til måtten kl. 5. Så han tropper op, når de åbner porten lidt i fem, og horden af studerende søger ind til de mere eller mindre faste pladser. Jeg har mødetid kl. 6:30, men må som oftest vente 20-25 minutter i forhallen på en ledig plads. Det lader ovenikøbet til, at jeg får prioritet af Sharath – måske fordi han ved, at vi har Sixten med og træner på skift (Sixten var med nede til registreringen i lørdags)? Men måske jeg skal prøve at få mig selv og Bassen lidt tidligere op og afsted i næste uge, så jeg kan komme hurtigere i gang?...

Indenfor i shalaen er 50-60 studerende i gang ad gangen. Der er folk alle vegne. Fire lange rækker, men også nogle klemt inde bagerst, nogle på podiet oppe foran og nogle på tværs hist og her! På det tidligere 'skift' bliver de fleste også gennet ud i omklædningsrummet for at lave de afsluttende stillinger (Peter inklusiv), så der kan blive plads til flere! Så ligger de i lag derude – lidt af et cirkus... Og så bliver der ellers kaldt "one more" til os i forhallen.

Guruji, Sharath og Saraswati er alle tre tilstede fra kl. 5:30 til kl. 7:45, cirka. Derefter trækker herrerne sig tilbage og overlader arbejdet til Saraswati. Med mindre der er en 'senior elev' i salen – så bliver Guruji kaldt ind for at justere back bends(!). Det hed sig i øvrigt også, at Sharath ikke underviste i maj, juni og juli... Men det er kun hans egne klasser, der er aflyst. Han er fuldt med på Gurujis klasser her tidligt om morgenen. Saraswati har desuden sine egne elever fra kl. 8:30 (ikke så mange, 15 måske). Så hun gør virkelig en stor indsats i shalaen.

Ellers er der elever på alle niveauer – og næsten alle aldre. Fra unge teenagere (på visit med yogaforældre) til folk i hvert fald i 50'erne, måske ældre. Kendte ansigter (bl.a. Louise Ellis som vi kender, Eddie Stern m.fl.) og ukendte. De avancerede, der laver tredje eller fjerde serie, og dem der endnu ikke har gennemført første. Generelt træner de mest øvede tidligst. Men der er ingen entydig regel. Udover at man den første måned i Mysore 'kun' får lov til at træne første serie, ligegyldig hvor avanceret man ellers er derhjemme! Så der er rigtig mange, der 'bare' træner første serie. Plus en god del der har været her før og er begyndt på anden serie.

Justeringerne er få. Det giver næsten sig selv, med tre lærere til måske 100 elever. Og hvad vi forventede... Jeg har fået hjælp et par gange i Baddha Konasana (sommerfuglen), min udfordring i første serie. Ellers er der hjælp til back bends/drop back – det er det. Men de har nu fuldt styr på de forskellige elevers praksis, hvor langt man må træne, hvor man har brug for hjælp! Da Saraswati kom for at hjælpe Peter med drop backs på anden dagen, bemærkede Sharath lige til sin mor, at det var første gang med hjælp. Så man bliver set!

I dag var der så igen guidet praksis. Første hold ved Guruji. Andet hold ved Sharath. Peter har prøvet begge nu og siger, at Sharath klart er den bedste – jævnt og roligt tempo. I særligt udvalgte stillinger tæller han dog extra langsomt! Navasana... Sirsasana (hovedstand)... Uth Pluthi (det sidste løft; "one… still first one… one… two… … nine, nine and a half… ten!")… Ellers traditional tælling på sanskrit. Afbrudt af et "don’t hurry!" til dem der er for hurtige fra Chaturanga Dandasana til opadvendt hundestræk i solhilsner og vinyasa; "don’t dance!" til dem der ikke kan holde balancen; "don’t leave leg" når man ikke må slippe foden for hurtigt; "don’t fall down!" i hovedstand (!) og Uth Pluthi... Så det er bare om at gøre sig umage og fokusere!

Til allersidst, inden man forlader shalaen, er det kysse-Gurujis-fødder-session... Jeg havde min første af slagsen i dag efter praksis. Til hverdag (Mysore praksis) har Guruji jo forladt shalaen, inden jeg er færdig. Men i dag kom han tilbage og sang afslutningsmantra med os. Efter to minutter (to sekunder!) i Savasana sagde han "OK – thank you", og så liner man op, knæler for ham, rør fødderne, rejser sig og bukker med hænderne foran brystet (i Namaste), og pigerne får så et kys – helst på munden – og et kram (drengene slipper med krammet!) og endnu et "thank you". Lidt spøjst, men sådan viser man sin taknemmelighed til mesteren. Til hverdag viser Guruji sig derfor med jævne mellemrum i døren til forhallen, så elever, der er færdige med praksis, kan kysse fødder inden de går hjem. Og så kaster folk sig på gulvet på stribe!...

Nu er der så to fridage, for søndag er månedag. Det bliver meget rart. Måske vi kan sove bare lidt længere end til kl. 4 og 5:15 respektiv (og det kalder vi ferie!?)... Og så er vi ellers klar igen på måtten fra på mandag. :-)

Vel fremme og installeret!

Ja, saa er vi i Mysore - efter mange overvejelser, forberedelser og en lang rejse!

Turen herud gik rimelig nemt. Afgang tirsdag d. 13. juni kl. 10:50. Med British Airways over London til Bangalore. Aldrig har vi set saa mange smaaboern paa et fly som paa det til Bangalore! Bl.a. en ved siden af os og en bagved Bodil, som blev ved med at sparke til stolesaedet... Det maa vaere de store indiske familier? Det betoed ogsaa, at vi ikke kunne faa et af de specielle saeder med extra plads (alt optaget!), saa vi maatte klare os med to almindelige saeder. Gik ok. Ogsaa selvom Sixten nu gerne vil kravle rundt og udforske ALT. Vi var fremme i Bangalore uden forsinkelser onsdag kl. 4:30. Blev hentet af en af Shiva's (mere om ham senere!) chauffoerer i lufthavnen og koert de 3 timer til Mysore.

Joanne Darby tog godt imod os i Mysore. Hun havde booket chauffoeren og ogsaa Mr. Shiva himself til at vise os nogle boliger i byen. Vi saa vist temmeligt traette ud, da vi ankom (man sover ikke saa godt med en stor og livlig basse paa skoedet!), saa hun foreslog at udskyde rundvisningen nogle timer. I mellemtiden kunne vi saa tjekke ind paa Green Hotel og sove lidt ud... Det viste sig at vaere rimelig fornuftigt! For om eftermiddagen fik vi en strabasserende rundtur til 4-5 boliger. Ikke noget lige i oejet... Vi kunne i hvert fald ikke beslutte os! Saa vi sov videre paa det til torsdag. Saa et par steder til - og endte saa alligevel i den foerste lejlighed, Shiva havde vist os!...

Mr. Shiva er i oevrigt den store 'fascilitator' her i Gokulam. Kendt af alle. Staar for at udleje boliger, scootere, chauffoerer, opmagasinerer udstyr for returnerende yogaelever, veksle penge og meget mere. Nok i 50'erne, i orange gevanter, sort langt haar, stort skaeg og roed plet i panden. Moeder ikke foer kl. 10 (resten af Indien synes at staa meget tidligt op!)... Og saa er han den eneste inder, som Sixten indtil videre er blevet bange for - stak i et vrael da han saa ham!!

Naa, men nu bor vi hos familien Vas. Far Benjamin er praest, mor Rita er fysikprofessor, og der er to soenner Jordan og Sian (under/omkring skolealder). Vi har et dejligt stort, lyst vaerelse plus koekken, bad, toilet (vesterlandsk og 'indien style') og en kaempestor terasse med en dejlig udsigt over palmetoppe og forstadsboliger. Der er dejligt stille. Og familien er meget hjaelpsom. Vi skal bare sige til, saa fikser de det. Bl.a. moskitonet for vinduerne efter en foerste lidt for livlig nat! Lejligheden ligger ca. 10 minutters gang fra yogashalaen - meget rart naar nu yogapraksis starter kl. 5... Prisen er 7.000 rupees pr. maaned (ca. 900 kr.), men saa kommer der selvfoelgelig tillaegsudgifter i form af vand, el, gas, rengoering (daglig hushjaelp!), toejvask osv...

I gaar (loerdag) var det saa tid til at blive registreret i yogashalaen. Og det er helt andre priser! 26.900 rupees for den foerste maaned, men det vidste vi paa forhaand. Og vi fik ogsaa talt os tilrette med Sharath om at starte forskudt, saa vi selv kan kigge efter Sixten. Indtil videre skal Peter moede kl. 5 og Bodil kl. 6:45. Peter alene fik dog fornoejelsen i dag, soendag, hvor der kun er en guidet foerste serie praksis kl. 5 (og guidet anden serie kl. 6:30). Glaeder os begge til at komme rigtigt i gang med Mysore style praksis fra i morgen!

Vejret? Det er jo regntid - og vi er ogsaa blevet fanget i nogle gevaldige byger... Men indtil videre har det kun regnet nogle timer sidst paa eftermiddagen, om aftenen eller om natten. Resten af dagen er det solskin eller let overskyet, fugtigt, men rart. Maaske omkring 30 grader? Sixten klarer ogsaa varmen fint - bare mor og far husker at give ham godt med vand at drikke!

Stort knus og paa genhoer...

Lidt geografi

Mysore ligger 130 km sydvest for Bangalore (se foto fra Google Earth) og 763 m over havets overflade. Byen er kendt som "Garden City" eller "City of Palaces" - og som "Ashtanga City". Den er en af hovedbyerne i staten Karnataka, har ca. 1 millioner indbyggere, og er kendt for sin produktion af eksotiske trævarer, røgelse, silke og skulpturer hugget i sten. De fleste indbyggere i Mysore taler engelsk, men den lokale dialekt Kannada er hovedsproget.