At finde rytmen

14-dages træthed... Det er vist et fast begreb, og noget de fleste elever oplever, når de kommer herud for at træne... Jeg følte mig godt nok ramt i morges! Så det var en lille kamp at komme gennem dagens guidede første serie praksis med Sharath. Men nu er det weekend. Ingen praksis om lørdagen – og måske jeg også er nød til (!) at springe over søndag pga. babysitting. Peter tog sig en fridag i dag, men det var nu pga. kraftig hovedpine. – Kan man i øvrigt også kalde det ferie at stå op kl. 4 hhv. kl. 5 om morgenen og ile til træning!?...

Vi er ellers ved at finde rytmen herude. Det tog nok en god uges tid. Vi skulle også lige kigge stedet ud og finde ud af, hvor 'man' går hen og gør hvad... Peter er som sagt oppe kl. 4 og til træning kl. 5. Jeg vækker Sixten (eller han vågner selv) lidt i kl. 6 og tager ham med ned til shalaen. Så bytter vi. Peter får bassen med hjem og spiser ham af og leger, mens jeg træner. Kommer jeg i gang omkring kl. 6:30 (hvis der er en ledig plads), er jeg hjemme igen cirka halvni. Så er Sixten typisk i gang med morgenluren. Nogle dage spiser vi morgenmad hjemme, men ofte venter vi til Sixten vågner og går så ud på en af 'morgenmadsmødestederne'. Tina's er bedst! Det er også hyggeligt at snakke med nogle af de andre yogaelever. Hjem igen efter et par timer. Lur og mad (eller omvendt) til Sixten. Måske en udflugt om eftermiddagen. Eller om formiddagen, hvis vi har spist hjemme. Vi kan kun være væk et par timer ad gangen, hvis det skal passe med Sixtens sovetider og spisetider, men det er faktisk også nok 'action' for en dag, når det er så intenst som her! Vi spiser gerne hovedmåltidet midt på eftermiddagen, omkring kl. 15 hvis vi kan nå det. Gerne på Green Leaf eller hos en 'home cooking' husmor. Shaila er god. Skal vi (jeg!) på internettet, tager vi Anu's buffet kl. 17 i stedet. Så skal Sixten måske sove lidt igen og have aftensmad. Vi kravler typisk i seng igen mellem kl. 20 og 21! Vi skal jo tidligt op...

Så det er faktisk meget måltiderne, Sixtens og vores, der er pejlemærker i løbet af dagen. Krydret med basseleg, hviletid og evt. udflugter. Vi har været i 'down town' Mysore nogle gange nu – besøgt markedet, paladset (dog kun udefra), skrædderen. Hver gang ånder vi nærmest lettet op, når vi er tilbage i Gokulam! Der er bare mere af alting i centrum. Mennesker, skidt, dyr i gaderne. Lugten er stærkere. Flere 'hustlere'... Børn der tigger. Rickshaw chauffører, der lige skal prøve at presse prisen op til det dobbelte, fordi vi åbenbart ligner omvandrende pengesedler! Uden held, dog. Vi kender efterhånden prisniveauet godt. Så Gokulam er vel næsten Mysores svar på Hellerup! Bare knapt så rent og flere fritgående dyr i gaderne...

Vi nyder nu også ikke at skulle noget. Bare være. Hygge sammen og lege med Sixten. Med ham føles det som om, vores dage er godt fyldt op. Hele madhalløjet er jo også noget mere kompliceret her, når alt skal skrælles og koges (også drikkevandet) til ham.

Har man ikke en baby med, tror jeg godt, dagene kan føles lidt lange i længden i Mysore! Tidlig træning er det eneste sikre holdepunkt. Så det lader også til, at maden/spisetiderne for de fleste andre er dagens højdepunkter. Da mødes man. Der er begrænset med ting at gøre og se. Måske en håndfuld 'sights'. Men man kan deltage på nogle af de kurser, der udbydes til yogaelever (og andre): Sanskrit, filosofi, massage, madlavning osv. Peter deltog i et yogaanatomikursus i sidste weekend, afholdt af en af de mere fastboende yogaelever (og uddannet rolfer). Det var godt, så holder han det igen, inden vi skal hjem, springer jeg nok på.

Træningsmæssigt er der ikke så meget nyt. Vi laver fortsat bare fuld første serie. Drop backs selv og så med hjælp. Jeg fik hjælp af Guruji for første gang i onsdags. Og en krammer bagefter! :-) Så det er meget stille og roligt. Det bliver interessant at se, om vi må gå videre, den sidste uge vi er i Mysore. Når vi er gennem den første måned med obligatorisk første serie.