Sixten i Mysore

Cirka 14 dage før vi rejste hjemmefra, lærte Sixten at kravle. Så nu holder han sine forældre beskæftiget 24/7!! Han vil rigtig gerne stå op (måske han tager sit første skridt i Mysore?), rejser sig op ad os og ad møblerne – og med vores stengulv må vi konstant være over ham. Madrasserne er også røget på gulvet, så han ikke kravler ud ad sengen og slår sig. Der øver han sig så til gengæld nu i faldeteknik, den seneste nye leg! En anden favorit – ofte ledsaget af høje hvin og grin – er gemmeleg bag puderne med far. :-)

... Peter Høeg skriver et sted i sin nye roman, "Den stille Pige" – som vi fik med fra lufthavnen, at "Børn vågnede klokken halv syv om morgenen direkte til fjerde gear. Fjorten timer senere styrtede de med to hundrede kilometer i timen direkte ned i søvnen, uden at decelerere. Hvis man havde kunnet sætte elektroder på og tappe direkte fra børn, kunne man have tjent en formue." Vi vidste ikke, at det var sådan, før vi fik Bassen. Men det er en faktastisk præcis beskrivelse af realiteterne, lige bortset fra en daglig lur eller to! ...

Ellers er inderne vilde med ham! Folk på gaden skal lige hen og mærke på æblekinderne. Vinker og råber "hallo", når vi kommer gående med ham i rygbærestolen. Og han kigger nysgerrigt igen. Synes vist det er nogle sjove, mørke mennesker. På nær lige ham Mr. Shiva (jf. tidligere)!

Man ser i øvrigt ikke ret mange indiske babyer på gaden. Efter sigende bliver de holdt hjemme, til de er omkring et år. For at de skal undgå onde øjne og for mange rosende/beundrende bemærkninger (fare for at det giver bagslag, hybris!)... Men der er et par andre yogababyer i byen. En lille pige på 6 måneder, som ligger stille (ulig Bassen!) på podiet i yogashalaen og spræller med arme og ben, når mor og far overlapper i træningen. Og en lille asiatisk/amerikansk pige, Isabel, på knapt 2 år. Også på visit med mor og far – for anden gang. Hun er faktisk mindre (slankere!) end Sixten; samme størrelse fødder!

Men altså, Sixten har det rigtig godt her. Og mors og fars fulde opmærksomhed! (Hvordan mon det bliver at komme hjem? Endnu et kedsomhedstraume som efter Koh Samui!?). Øverst et nyt foto – mest til ære for bedsteforældrene! :-)