Jois klanen

Der er sikkert nogle læsere af vores skriverier her på siden, som er knapt så meget inde i de familiære relationer i Jois familien, som os... Så her er en lille oversigt, der kan hjælpe forståelsen:
Sri K. Pattabhi Jois er mesteren. Elev af Sri T. Krishnamacharya, med hvem han udviklede ashtanga vinyasa yogasystemet. Han fylder 91 år d. 11. juli (fødselsdagen er den første fuldmåne i juli). Kaldes også for Guruji, som betyder "kære guru" eller "kære læremester". Vi har skrevet meget mere om ham på www.yogamudra.dk\ashtanga\guruji.htm for de interesserede.
Guruji og Ammachi (hans hustru som døde i midten af 1990'erne) fik tre børn: datteren Saraswati og sønnerne Manju og Ramesh. Ramesh døde for år tilbage, og Manju har boet og undervist i USA i mange år. Så det er kun Saraswati, der er blevet tilbage i Mysore og hjælper sin far med undervisningen. Saraswati har også en lille gruppe egne elever, som får undervisning enten om formiddagen efter det store morgen ryk-ind (mest vesterlændinge) eller om eftermiddagen (mest indere).
Sharath Rangaswamy er søn af Saraswati. Han er midt i 30'erne og udset til at videreføre Ashtanga Yoga Research Institute i Mysore efter Guruji. Han underviser også i shalaen om morgenen, sammen med sin mor og bedstefar. Og han har en voksende gruppe af egne elever, som han underviser et andet sted lidt senere på morgenen (dog ikke i maj, juni og juli i år, hvor han holder 'fri'...). Han er efter sigende den eneste, som praksiserer den sjette og sidste serie i ashtanga vinyasa yogasystemet. – De fleste 'dødelige' kommer vist højst til at smage lidt på femte serie. Og når vi ser elever udføre fjerde series stillinger i shalaen, virker det allerede meget langt væk!...

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home