Indtryk fra den første uge i yogashalaen

Peter startede praksis i søndags, guidet første serie kl. 5 (morgen!) med Sharath. Om søndagen er der kun en klasse med guidet første serie og en klasse med guidet anden serie – så jeg holdt en sidste fridag, inden det gik løs (en af os skal jo kigge efter Sixten, så vi kan kun træne en ad gangen). Mandag til torsdag er der Mysore praksis for alle niveauer, dvs. træning på egen hånd med gruppen og individuel instruktion og justeringer. Om fredagen er der så igen guidet første serie, to gange (kl. 5 og 6:30), så vi begge kan være med.

Udefra er shalaen lidt af et fort at se på. Med vagt i camouflagetøj (han er nu meget flink og imødekommende!). Og knust glas på toppen af muren, så ingen fristes til at springe over for at lede efter de mange dejlige rupees, der går gennem seddeltælleren på kontoret hver dag!... Indenfor porten, op ad trappen, står der sko i lange baner. Derfra kommer man ind i en lille forhal, hvor man venter, til man bliver kaldt ind i salen.

Peter fik egentlig mødetid kl. 5:30, men fandt ud af at der var en enkelt ledig plads til måtten kl. 5. Så han tropper op, når de åbner porten lidt i fem, og horden af studerende søger ind til de mere eller mindre faste pladser. Jeg har mødetid kl. 6:30, men må som oftest vente 20-25 minutter i forhallen på en ledig plads. Det lader ovenikøbet til, at jeg får prioritet af Sharath – måske fordi han ved, at vi har Sixten med og træner på skift (Sixten var med nede til registreringen i lørdags)? Men måske jeg skal prøve at få mig selv og Bassen lidt tidligere op og afsted i næste uge, så jeg kan komme hurtigere i gang?...

Indenfor i shalaen er 50-60 studerende i gang ad gangen. Der er folk alle vegne. Fire lange rækker, men også nogle klemt inde bagerst, nogle på podiet oppe foran og nogle på tværs hist og her! På det tidligere 'skift' bliver de fleste også gennet ud i omklædningsrummet for at lave de afsluttende stillinger (Peter inklusiv), så der kan blive plads til flere! Så ligger de i lag derude – lidt af et cirkus... Og så bliver der ellers kaldt "one more" til os i forhallen.

Guruji, Sharath og Saraswati er alle tre tilstede fra kl. 5:30 til kl. 7:45, cirka. Derefter trækker herrerne sig tilbage og overlader arbejdet til Saraswati. Med mindre der er en 'senior elev' i salen – så bliver Guruji kaldt ind for at justere back bends(!). Det hed sig i øvrigt også, at Sharath ikke underviste i maj, juni og juli... Men det er kun hans egne klasser, der er aflyst. Han er fuldt med på Gurujis klasser her tidligt om morgenen. Saraswati har desuden sine egne elever fra kl. 8:30 (ikke så mange, 15 måske). Så hun gør virkelig en stor indsats i shalaen.

Ellers er der elever på alle niveauer – og næsten alle aldre. Fra unge teenagere (på visit med yogaforældre) til folk i hvert fald i 50'erne, måske ældre. Kendte ansigter (bl.a. Louise Ellis som vi kender, Eddie Stern m.fl.) og ukendte. De avancerede, der laver tredje eller fjerde serie, og dem der endnu ikke har gennemført første. Generelt træner de mest øvede tidligst. Men der er ingen entydig regel. Udover at man den første måned i Mysore 'kun' får lov til at træne første serie, ligegyldig hvor avanceret man ellers er derhjemme! Så der er rigtig mange, der 'bare' træner første serie. Plus en god del der har været her før og er begyndt på anden serie.

Justeringerne er få. Det giver næsten sig selv, med tre lærere til måske 100 elever. Og hvad vi forventede... Jeg har fået hjælp et par gange i Baddha Konasana (sommerfuglen), min udfordring i første serie. Ellers er der hjælp til back bends/drop back – det er det. Men de har nu fuldt styr på de forskellige elevers praksis, hvor langt man må træne, hvor man har brug for hjælp! Da Saraswati kom for at hjælpe Peter med drop backs på anden dagen, bemærkede Sharath lige til sin mor, at det var første gang med hjælp. Så man bliver set!

I dag var der så igen guidet praksis. Første hold ved Guruji. Andet hold ved Sharath. Peter har prøvet begge nu og siger, at Sharath klart er den bedste – jævnt og roligt tempo. I særligt udvalgte stillinger tæller han dog extra langsomt! Navasana... Sirsasana (hovedstand)... Uth Pluthi (det sidste løft; "one… still first one… one… two… … nine, nine and a half… ten!")… Ellers traditional tælling på sanskrit. Afbrudt af et "don’t hurry!" til dem der er for hurtige fra Chaturanga Dandasana til opadvendt hundestræk i solhilsner og vinyasa; "don’t dance!" til dem der ikke kan holde balancen; "don’t leave leg" når man ikke må slippe foden for hurtigt; "don’t fall down!" i hovedstand (!) og Uth Pluthi... Så det er bare om at gøre sig umage og fokusere!

Til allersidst, inden man forlader shalaen, er det kysse-Gurujis-fødder-session... Jeg havde min første af slagsen i dag efter praksis. Til hverdag (Mysore praksis) har Guruji jo forladt shalaen, inden jeg er færdig. Men i dag kom han tilbage og sang afslutningsmantra med os. Efter to minutter (to sekunder!) i Savasana sagde han "OK – thank you", og så liner man op, knæler for ham, rør fødderne, rejser sig og bukker med hænderne foran brystet (i Namaste), og pigerne får så et kys – helst på munden – og et kram (drengene slipper med krammet!) og endnu et "thank you". Lidt spøjst, men sådan viser man sin taknemmelighed til mesteren. Til hverdag viser Guruji sig derfor med jævne mellemrum i døren til forhallen, så elever, der er færdige med praksis, kan kysse fødder inden de går hjem. Og så kaster folk sig på gulvet på stribe!...

Nu er der så to fridage, for søndag er månedag. Det bliver meget rart. Måske vi kan sove bare lidt længere end til kl. 4 og 5:15 respektiv (og det kalder vi ferie!?)... Og så er vi ellers klar igen på måtten fra på mandag. :-)