Vel hjemme igen!

Ja, vi kom godt hjem... Adskillige timer forsinket (herlig besked at få kl. 4 om morgen i Bangalores lufthavn, hvor der absolut intet er at foretage sig!) og uden 2/3 af baggagen... Men hjemme igen i den danske sommer. :-) Og efter en god uges tid hvor vi har genoptaget undervisningen i shalaen, indhentet jetlaget og samlet alle de løse tråde, som 6 ugers rejse efterlader sig, er vi ved at finde dagligdagens rytme igen. Det er dejligt at gense eleverne! Sjovt at undervise igen. Og det er herligt at være tilbage på Christianshavn. - Det synes Sixten også! Det forventede 'kedsomhedstraume' har ikke indfundet sig. I stedet synes han, det er skønt igen at kunne boltre sig (næsten) frit i lejligheden, tage på ture med mormor og farmor, og hænge ud med yogaeleverne i shalaen!!

Øverst det eftertragtede foto med Guruji... :-)

13 vi kan li'

Til glæde for andre der skal afsted til Mysore, lister vi her nogle gode kontakter i byen (udbygges).

YOGA

Ashtanga Yoga Research Institute
#235 8th Cross, 3rd Stage, Gokulam, Mysore 570002, Karnataka, India
Tlf.: +91 821 2516756, www.ayri.org
- Skriv til dem og fortæl at du kommer, gerne i god tid, og husk at medbringe et pasfoto til registreringen (dagen før første træningsdag kl. 16:30-18:00). Glæd dig til at træne ved kilden!

MORGENMAD

Tina's (OBS: hun flytter vist i august, så spørg omkring!)
#1 7th Main, 3rd Stage (nede ved KRS Road), Gokulam, Mysore 570 002
Tlf.: +91 821 2416668, devinasasson@yahoo.com
- Gokulams bedste morgenmad i baghaven! Prøv hendes fenugreek rotis, vegetable omelet eller high protein porridge. Mums!

Shakti House
#408 Contour Road, 3rd Stage, Gokulam
www.mysoreshakti.com, mysoreshakti@hotmail.com

MIDDAGSMAD

Shaila's Home Cooking
#1015/A 9th Cross (nær Doctor's Corner), 3rd Stage, Gokulam
Tlf. +91 821 2513265, mobil 98866 53001
- Serverer rigtig god frokost mandag-fredag kl. 12:30-15:00 (ring i forvejen), laver take-away og catering. Prøv også hendes herlige, tv-køkkenagtige madlavningsklasser (opskrifter udleveres, og maden spiser man efterfølgende).

Home Cooking hos Alexander Medin
(Adressen kommer...)

Green Leaf
(Adressen kommer...)

Anu's Internet Café
#367 2nd Main, 3rd Stage, Gokulam
Tlf. +91 821 4288120, mobil 98452 79513, anugan@gmail.com
- Frokostbuffet kl. 13 og aftenbuffet kl. 17 (bare duk op). Plus internetcafé, se nedenfor. Anu og hendes mand Ganesh er meget hjælpsomme. Bare spørg dem til råds!

Janaki's Home Cooking
(Adressen kommer...)

INTERNET

Anu's Internet Café
#367 2nd Main, 3rd Stage, Gokulam
Tlf. +91 821 4288120, mobil 98452 79513, anugan@gmail.com
- Stationære pc'er nedenunder, trådløst (og velfungerende!) netværk på taget.

BOLIG

Shiva, Personal Assistance
Skråt overfor Ashtanga Yoga Research Institute
Tlf. +91 821 4288936, mobil 98442 26082
- Kender til alle ledige lejemål i Gokulam!! Start her når du skal finde bolig i bydelen.

YOGA ACCESSORIES

Sudha's Shop
#81 4th Main, 4th Cross, 3rd Stage, Gokulam
Tlf. +91 821 5554766, mobil 98802 11734
- Tasker, måtter, tørklæder, tøj, smykker.

Rashinkar's Emporium
Near Olympia Talkies, Shivarampet, Mysore 1
Tlf. +91 821 4260622 el. +91 821 2422622, mobil 98451 35328, www.rashinkar.com
- Bomuldsmåtter, bøger, syr alt på bestilling (tasker, tøj, osv.).

Green Address
Vaishnavi Farm, Helipad Road, P.O. Box #9, Indiranagar P.O., Mysore 570010
Tlf. +91 821 2473424, mobil 98457 06179, greenaddress2005@yahoo.com
- Bestil visitkort på naturpapir (som alle de andre yogier!), findes på økomarkedet på Green Hotel hver søndag fra kl. 10.

MASSAGE

Enzo Coribello
Traditional Thai Massage & Traditional Thai Massage Instructor
#156 2nd Main, 2nd Stage, V.V. Mohalla, Gokulam, Mysore 570002
Mobil 98454 05963, enzo380@yahoo.com
- Den måske bedste thaimassør, Peter endnu har prøvet (Bodil nåede det ikke...)!

Bassefamilien foran AYRI shalaen

Refleksion

Om få dage sidder vi i flyveren på vej tilbage til København, så det er nu tid til at reflektere lidt over vores ophold og oplevelser i Mysore... Hvad har vi lært? Vil vi tage afsted igen? Osv.

Det har i hvert fald været en fantastisk oplevelse på alle måder!!

Yogamæssigt er det noget helt særligt at træne i shalaen, hos Guruji. At fornemme stemningen og opleve mesteren selv. Man kan godt diskutere, hvor meget man (vi) får ud af sådan et forholdsvist kort ophold med få justeringer og ingen nye stillinger. Og det snakkes der da også om blandt eleverne, om ikke før så når opholdet lakker mod enden... Der er rigtig, rigtig mange elever i shalaen. Selv her i 'lavsæsonen' har vi vel været 150-200 igennem hver morgen. Så ind imellem kan man godt føle sig som endnu en i rækken og lidt overset. Hænge lidt med mulen. Glemme det indre smil i praksisen. Men dagen efter oplever man måske, at Sharath har en kommentar eller justering til praksis, som viser, at han ved, præcis hvem man er, og hvor langt man er kommet! Eller som forleden dag da vi besøgte den gamle shala i Lakshmipuram og blev varmt modtaget af Guruji selv.

Udover den daglige justering i back bends (to (!) gange fra Guruji i løbet af vores tid her) har justeringerne været få. Fire gange i alt, hvis jeg tæller efter. Antallet af elever er selvfølgelig en del af årsagen. Men det er heller ikke 'feel good' justeringer, man får. Det er de nødvendige justeringer, som skal vise en, hvordan eller hvilken vej man skal arbejde – og derefter er det så op til os at gøre det. Man kan ikke læne sig ikke tilbage og forvente at blive vartet op! Man arbejder. Møder hver dag til træning. Små skridt frem. Fordybelse. "You come, you do", siger Guruji. Og det er interessant for os at opleve, både som yogalærere og som yogaelever. Det er gennem den daglige praksis, at vi vokser og udvikler os. Der er ikke noget 'quick fix', ingen nemme løsninger!

Er Sri K. Pattabhi Jois så "Guruji", den kære læremester? Man kan godt grine lidt af den daglige seance med fodkysning... Men for mig er der ingen tvivl om, at han er noget helt særligt og fortjener stor respekt! Han er ashtanga vinyasa yogaens 'grand old man'. Han har selv været der. Har praktiseret, fordybet og udviklet sig. Viet sit liv til yogaen. Jeg oplever, at han har meget at give. Sproget er en udfordring, for han taler ikke så godt engelsk. Men jeg vil gerne lære meget mere fra ham og ville ønske, jeg kunne putte ham i kufferten og tage ham med hjem!!

Endelig har opholdet herude også ført os sammen med nogle interessante yogafolk, som vi gerne vil se mere til i fremtiden. Her eller der. Og vi kan forstå på rapporterne hjemme fra shalaen, at vi godt kan tillade os at rejse i ny og næ og overlade undervisningen i andres kompetente hænder! Det er rigtig dejligt at vide. :-)

Dagligdagen i Mysore sætter den hjemlige komfort i perspektiv! I vores egen lille familiecirkel har vi haft travlt med at sikre Sixtens gode, sunde helbred. Vi har kogt vand i spandevis, til at drikke af, vaske op i, tage med i byen osv. 'Baby wipes' har været vores trofaste følgesvend. Så drikkevand i hanen, opvaskemaskine, vaskemaskine, og i det hele taget en anden standard for rengøring og renhed derhjemme føles pludselig som luksus! Men også på et mere generelt plan har vi vist ikke så meget, vi egentlig behøver brokke os over i Dannevang! Jeg er i hvert fald taknemmelig for ikke at være født ind i en fattig, indisk familie med ringe udsigt til nogensinde at flytte ud af lerhytten...

Indernes nysgerrighed, varme og hjælpsomhed har vi også nydt godt af. Sixten har fået helt utrolig meget opmærksomhed, alle vegne!! Fra folk på gaden og dem, vi har lært bedre at kende, og som vi sikkert kommer til at savne, når vi rejser hjem (f.eks. Tina, Shaila, Anu og Ganesh – siger man ikke, at god mad er vejen til hjertet!?). Måske vi selv kan medbringe en snert af denne varme og åbenhed til hjemlige breddegrader? Åbenhed overfor det (eller de!) fremmede.

Så alt i alt er vi glade for, at vi rejste ud! Vi vil gerne lære mere – både om yoga og om Indien – og ser frem til at komme herud igen. Men vi glæder os selvfølgelig også til snart at se jer alle igen, og til hverdagen derhjemme! På gensyn inden længe.

Festlig fødselsdag

I går, tirsdag, på fuldmånedagen i juli, fejrede vi Gurujis 91-års fødselsdag. Sikken en fest!! Alle elever af Guruji, Saraswati og Sharath var inviteret (men blev formanende bedt om ikke at medbringe andre venner og bekendte!). Så omkring kl. 10:30 begyndte det at strømme ind med festklædte elever og Gurujis familie i shalaen.

Vi var ikke så organiserede som visse andre, der havde sørget for at købe blomster eller lignende på søndagens økologiske marked på Green Hotel eller fra markedet inde i Mysore centrum... Så vi måtte lige en smut nedenom Gokulam Main Street og hitte en blomsterdame først! De plejer at være alle vegne, men typisk – når man har brug for dem, sælgerne, er de væk! Vi hittede dog en gadesælgerske og fik en krans, så det så ud af lidt. Ville ikke komme helt tomhændede... (Der var selvfølgelig også en blomstersælger, der havde taget opstilling foran shalaen! Men vi fandt det lidt for påfaldende at klare handlen lige der på selve dagen...)

Indenfor var salen fyldt af røg fra den igangværende, traditionelle ofringsceremoni. En ældre brahmin (præst) førte an sammen med Sharath, og der blev sunget bønner og ofret mad og blomster i stor stil. Guruji sad tilbagetrukket og fulgte med. Saraswati vimsede rundt og sørgede for, at alt var som det skulle være, og at der blev taget vel imod familien. De samlede sig i det ene hjørne af salen, mens eleverne fyldte godt i resten. Nogle var bænket på stole, men de var få. Så de fleste af os sad på gulvet.

Rigtig mange af de kvindelige elever kom i farvestrålende sarier og glitrende smykker. Det var et flot syn! Nogle af de mandlige elever var også traditionelt klædte, men det ser knapt så festligt ud med hvidt lændeklæde... Vi var (alle tre) i skræddersyede fisherman's pants og skjorte. Jeg syntes, en hel sari var lidt for stor en mundfuld, men havde til gengæld fået Rashinkar til at kopiere yndlingsskjorten derhjemmefra i et smukt saristof. Så vi faldt vist ikke helt igennem!...

Ofringsceremonien varede det meste af to timer (dvs. de var allerede godt i gang, da vi ankom, så alt i alt var den noget længere...), og sluttede med at Guruji, Sharath og en brahmin gik flere gange rundt om bålet, syngende og kastende med vievand. Derefter talte en swami. Det lød på Sharaths præsentation af ham, som om han var en meget vigtig mand, men vi fandt aldrig rigtig ud af, hvem han var. Vi kunne blot høre, at han ønskede Guruji alt vel, og at han måtte blive 100 år – mindst!

Nogle af eleverne havde forberedt en Bollywood dans til ære for Guruji. "Surya, my love" hed den vist – fra en kendt film(!). Så fire mænd (tykke som tynde!) og fem kvinder vrikkede og sang sig gennem en cirka 10 minutter lang optræden. Fulgt af anerkendende piften og hujen og klappen fra salen!

Festlighederne i shalaen blev afrundet med lagkage og "Happy Birthday" til Guruji. Familiefoto på podiet. Og så det obligatoriske 'Guru shot'! Dvs. alle elever linede op i kø for at kysse Gurujis fødder, ønske ham tillykke med dagen, modtage hans velsignelse – og få sig selv foreviget sammen med Guruji på foto. Med 2-300 tilstedeværende og en alenlang kø var der ikke noget at sige til, at Guruji så lidt træt ud, og at det blev en anelse rutinepræget! Men vi fik – alle – vores foto.

Fantastisk nok havde Sixten valgt netop denne dag til at tage sig en gevaldig laaaaang formiddagslur! Han sov mere end tre timer, fra festlighederne startede til jeg måtte ud og vække ham, så han kunne komme med på vores 'Guru shot' (onde mor!). Og det var nok meget godt for alle, for han havde med garanti ikke holdt hele festen i shalaen ud! Han er jo knapt så tålmodig som forældrene...

Festen blev sluttet af med bespisning i garagen under shalaen. I hold af cirka 70 deltagere (vi ventede det meste af en time på at komme til og var andet eller måske tredje hold) blev vi bænket på lange rækker med skiftevis front og ryg mod hinanden. Det viste sig at 'revnen' eller gangsstien mellem os og dem overfor skulle bruges af serveringsfolket. Så blev der ellers linet op! En strimmel papir blev trillet ud over bordet (dugen), store bananblade blev fordelt (tallerkener), kopper og vand, og så blev der øst op af spande, i massevis. Dal, ris, bønner, chutney, pickles, pappadams. Stærkt, surt, salt og sødt i skøn blanding. Bestik? Fire fingre på højre hånd! (Det var første gang vi prøvede det, og jeg skal hilse og sige, at det er lidt svært at styre Bassen med den ene arm og skovle maden ind med den anden hånd – uden at spilde!!) Til sidst endnu noget dessert, denne gang serveret på en tallerken (!). Fantastisk måltid. Og så gik vi ellers glade, mætte og trætte hjem. Klokken var vel efterhånden blevet henad tre om eftermiddagen.

- Vores kamera (som virkede trods det at vi i søndags fik det dyppet godt og grundigt i saftevand!!) løb selvfølgelig tørt for strøm!... Så vi fik Nicolaj til at tage vores foto med Guruji. Derfor må I vente med at se netop det, til vi er hjemme igen og har fået det tilsendt. I stedet nogle (røgfyldte) fotos med Guruji fra ofringsceremonien.

Chamundi Hill i morgentågen

Vi var til darshan på Chamundi Hill (en af Indiens otte mest hellige tempelbjerge) i udkanten af Mysore tidligt lørdag morgen. Ankom i tæt tåge. Bassen syntes, det var en fest! Foto til glæde for bedsteforældrene... :-)

Dristhi udfording!

Her efter tredje uge i shalaen er der ikke så meget nyt at fortælle om fra vores yogapraksis... "Practice, practice, practice – all is coming", som Guruji siger. Så det gør vi. Træner stille og roligt hver dag minus lørdag og månedage. Første serie. Ikke så meget nyt der.

Og dog! I dag havde jeg med Sharaths accept fået lov at deltage på guidet anden serie (så jeg ikke skulle have endnu en træningsfri søndag!). Dvs. jeg havde selvfølgelig lovet kun at træne første serie! For reglen er jo konsekvent: Første måned i shalaen første serie praksis. Så jeg stod nede bagerst i salen, fulgte Gurujis instruktioner gennem solhilsnerne og de stående stillinger til Parsvottanasana, og fortsatte derefter på egen hånd videre, mens resten af salen blev guidet gennem anden serie.

Det var første gang, jeg blev guidet af Guruji. Og jeg skal hilse og sige, at det går stærkt!! (Hermed er de af jer, der deltager på workshoppen med Guruji i København i august advaret!) Mens han talte "one, two, three, four, five" i stillingerne, nåede jeg to eller max. tre vejrtrækninger. Lidt bedre (langsommere!) gik det med vinyasa tællingerne, hvor der er lidt mere at sige: "Ekam inhale, dve exhale, trini inhale head up, chatuari jump back" osv. Så det var faktisk helt rart at fortsætte videre i eget tempo gennem første serie... Lige pånær det faktum at jeg stod og 'blomstrede' helt alene på bagerste række... Ingen mængde at skjule sig i! Men så er det jo godt, at man har nogle dristhi (visuelle fokuspunkter som er nøje fastlagt for hver stilling, f.eks. næsetippen, tommelfingrene, det tredje øje) og en ujjayi vejrtrækning at koncentrere sig om! :-) Så det blev faktisk en fin, koncentreret praksis.

Jeg kunne dog ikke helt undgå at høre, hvad der ellers foregik i shalaen... Gurujis instruktioner, et "bad lady" hist og her, det bestemte tonefald – ingen slinger tilladt her! Og så en tordenagtig buldren da eleverne en efter en 'faldt ned' fra Pincha Mayurasana, Karandavasana (begge stillinger er underarmsbalancer) og de forskellige varianter af hovedstand sidst i anden serie. Omkring Dve Pada Sirsasana begyndte jeg så at få selskab på bagerste række – efterhånden som folk blev stoppet i deres praksis af Sharath eller Guruji ("You go back!"). Jeg vil tro, at omkring 50 elever var med fra starten, og at cirka halvdelen fik lov at gennemføre hele serien til Gurujis instruktion.

Hen mod slutningen faldt jeg så igen ind i Gurujis rytme og blev guidet med de tilbageværende gennem de afsluttende stillinger. Der lader i øvrigt ikke til at være helt konsekvens i, hvor mange vejrtrækninger man holder disse... Sharath og Guruji tæller i hvert fald delvist forskelligt her. Men det er sikkert også et spørgsmål om tid! Jeg tror gerne, Guruji ville ind på kontoret og have sin morgenkaffe...

På tirsdag er det så Guruji 91-års fødselsdag. Det bliver fejret i shalaen fra formiddagen af. Alle elever er inviteret. Vi er spændte på at opleve dagen. Vi aner faktisk ikke, hvad der skal ske. Vil lige tjekke med nogle af de mere Mysore-vante elever om der er 'dress code', noget man bare skal medbringe osv. Fortsættelse følger!

Jois klanen

Der er sikkert nogle læsere af vores skriverier her på siden, som er knapt så meget inde i de familiære relationer i Jois familien, som os... Så her er en lille oversigt, der kan hjælpe forståelsen:

Sri K. Pattabhi Jois er mesteren. Elev af Sri T. Krishnamacharya, med hvem han udviklede ashtanga vinyasa yogasystemet. Han fylder 91 år d. 11. juli (fødselsdagen er den første fuldmåne i juli). Kaldes også for Guruji, som betyder "kære guru" eller "kære læremester". Vi har skrevet meget mere om ham på www.yogamudra.dk\ashtanga\guruji.htm for de interesserede.

Guruji og Ammachi (hans hustru som døde i midten af 1990'erne) fik tre børn: datteren Saraswati og sønnerne Manju og Ramesh. Ramesh døde for år tilbage, og Manju har boet og undervist i USA i mange år. Så det er kun Saraswati, der er blevet tilbage i Mysore og hjælper sin far med undervisningen. Saraswati har også en lille gruppe egne elever, som får undervisning enten om formiddagen efter det store morgen ryk-ind (mest vesterlændinge) eller om eftermiddagen (mest indere).

Sharath Rangaswamy er søn af Saraswati. Han er midt i 30'erne og udset til at videreføre Ashtanga Yoga Research Institute i Mysore efter Guruji. Han underviser også i shalaen om morgenen, sammen med sin mor og bedstefar. Og han har en voksende gruppe af egne elever, som han underviser et andet sted lidt senere på morgenen (dog ikke i maj, juni og juli i år, hvor han holder 'fri'...). Han er efter sigende den eneste, som praksiserer den sjette og sidste serie i ashtanga vinyasa yogasystemet. – De fleste 'dødelige' kommer vist højst til at smage lidt på femte serie. Og når vi ser elever udføre fjerde series stillinger i shalaen, virker det allerede meget langt væk!...

At finde rytmen

14-dages træthed... Det er vist et fast begreb, og noget de fleste elever oplever, når de kommer herud for at træne... Jeg følte mig godt nok ramt i morges! Så det var en lille kamp at komme gennem dagens guidede første serie praksis med Sharath. Men nu er det weekend. Ingen praksis om lørdagen – og måske jeg også er nød til (!) at springe over søndag pga. babysitting. Peter tog sig en fridag i dag, men det var nu pga. kraftig hovedpine. – Kan man i øvrigt også kalde det ferie at stå op kl. 4 hhv. kl. 5 om morgenen og ile til træning!?...

Vi er ellers ved at finde rytmen herude. Det tog nok en god uges tid. Vi skulle også lige kigge stedet ud og finde ud af, hvor 'man' går hen og gør hvad... Peter er som sagt oppe kl. 4 og til træning kl. 5. Jeg vækker Sixten (eller han vågner selv) lidt i kl. 6 og tager ham med ned til shalaen. Så bytter vi. Peter får bassen med hjem og spiser ham af og leger, mens jeg træner. Kommer jeg i gang omkring kl. 6:30 (hvis der er en ledig plads), er jeg hjemme igen cirka halvni. Så er Sixten typisk i gang med morgenluren. Nogle dage spiser vi morgenmad hjemme, men ofte venter vi til Sixten vågner og går så ud på en af 'morgenmadsmødestederne'. Tina's er bedst! Det er også hyggeligt at snakke med nogle af de andre yogaelever. Hjem igen efter et par timer. Lur og mad (eller omvendt) til Sixten. Måske en udflugt om eftermiddagen. Eller om formiddagen, hvis vi har spist hjemme. Vi kan kun være væk et par timer ad gangen, hvis det skal passe med Sixtens sovetider og spisetider, men det er faktisk også nok 'action' for en dag, når det er så intenst som her! Vi spiser gerne hovedmåltidet midt på eftermiddagen, omkring kl. 15 hvis vi kan nå det. Gerne på Green Leaf eller hos en 'home cooking' husmor. Shaila er god. Skal vi (jeg!) på internettet, tager vi Anu's buffet kl. 17 i stedet. Så skal Sixten måske sove lidt igen og have aftensmad. Vi kravler typisk i seng igen mellem kl. 20 og 21! Vi skal jo tidligt op...

Så det er faktisk meget måltiderne, Sixtens og vores, der er pejlemærker i løbet af dagen. Krydret med basseleg, hviletid og evt. udflugter. Vi har været i 'down town' Mysore nogle gange nu – besøgt markedet, paladset (dog kun udefra), skrædderen. Hver gang ånder vi nærmest lettet op, når vi er tilbage i Gokulam! Der er bare mere af alting i centrum. Mennesker, skidt, dyr i gaderne. Lugten er stærkere. Flere 'hustlere'... Børn der tigger. Rickshaw chauffører, der lige skal prøve at presse prisen op til det dobbelte, fordi vi åbenbart ligner omvandrende pengesedler! Uden held, dog. Vi kender efterhånden prisniveauet godt. Så Gokulam er vel næsten Mysores svar på Hellerup! Bare knapt så rent og flere fritgående dyr i gaderne...

Vi nyder nu også ikke at skulle noget. Bare være. Hygge sammen og lege med Sixten. Med ham føles det som om, vores dage er godt fyldt op. Hele madhalløjet er jo også noget mere kompliceret her, når alt skal skrælles og koges (også drikkevandet) til ham.

Har man ikke en baby med, tror jeg godt, dagene kan føles lidt lange i længden i Mysore! Tidlig træning er det eneste sikre holdepunkt. Så det lader også til, at maden/spisetiderne for de fleste andre er dagens højdepunkter. Da mødes man. Der er begrænset med ting at gøre og se. Måske en håndfuld 'sights'. Men man kan deltage på nogle af de kurser, der udbydes til yogaelever (og andre): Sanskrit, filosofi, massage, madlavning osv. Peter deltog i et yogaanatomikursus i sidste weekend, afholdt af en af de mere fastboende yogaelever (og uddannet rolfer). Det var godt, så holder han det igen, inden vi skal hjem, springer jeg nok på.

Træningsmæssigt er der ikke så meget nyt. Vi laver fortsat bare fuld første serie. Drop backs selv og så med hjælp. Jeg fik hjælp af Guruji for første gang i onsdags. Og en krammer bagefter! :-) Så det er meget stille og roligt. Det bliver interessant at se, om vi må gå videre, den sidste uge vi er i Mysore. Når vi er gennem den første måned med obligatorisk første serie.

Fotos fra markedet i Mysore centrum